Broen over Kongshøj å - Sorteåvej 3 - Svindinge i 1960'erne

Broen over Sorteå - Sorteåvej 3 - Svindinge i 1960'erne

Svindinge - en landsby på Østfyn, i Ørbæk kommune. Liggende højt (92 m), omgivet af skove og bakker. Svindinge sogn afgrænses mod nord af Kongshøj å's tunneldal, mod øst af en tværgående dal, hvor Fiskebækken strømmer til Kongshøj å og i vest af Sorteåen. Sandede og stenede jorde findes nordøst for byen og mod syd, men ellers er jordene de fleste steder gode, lermuldede. Landsbyen er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1376, men der  har boet mennesker i tusind år på stedet, hvad arkæologiske fund vidner om.

Svindinges historie er uløseligt knyttet til godset Glorups historie. Slægten Valckendorf sad på Glorup fra 1400 tallet til slutningen af 1600 tallet. Fra 1441 og fremefter udvidede Glorup sine besiddelser i området og 140 år efter havde Valckendorferne hele landsbyen under sig. I 1555 gav Christian III ved Kgl. Brev Svindinge retten til at være selvstændigt pastorat til evig tid. Det var Valckendorferne der derved fik ret til at udnævne præsten i Svindinge. Den kendste Valckendorfer - Kristoffer, der var Christian den IV's formynder og Danmarks Riges Hofmester siger på en tavle i Svindinge Kirke:

"Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye. Jeg hafver bekommit aldt Svinning Sogen under Glorup Herskaf. Jeg hafver ladet opsette alle Steengierder om Glorup Fang....."

Glorup var med sine 135 tdr. hartkorn en af Fyens største hovedgårde.

Kresten Hansen, vejmand - Svindinge i 1960'erne

Kresten Hansen, vejmand - Svindinge i 1960'erne

Men ud kom de, de fleste af dem, i dag er kun en fjerdel af gårdene tilbage i landsbyen. Fæstegårdene blev udskiftet tidligt i 1770 og i 1805, men overgangen til selveje gik langsomt. Helt op i det 20'ende århundrede skal vi, før alle gårdene er selvejergårde.

Svendborgvej 86 - Svindinge i 1960'erene

Svendborgvej 86 - Svindinge i 1960'erene

Christians Hansen's brændestakke - Strædet 6 i 1960'erne

Christians Hansen's brændestakke - Strædet 6 i 1960'erne

Godset og landsbyen var et, men i forrige århundrede begyndte landsbyen et mere selvstændigt liv. Den omlægning som skete i landbruget, gav bønderne en økonomisk fremgang og den politiske indflydelse som bondestanden fik efter demokratiets indførelse betød større selvbevidsthed.

Landsbyen fik et mejeri, der blev bygget et forsamlingshus og oprettet en Skytte- Idræts- og Gymnastikforening. Men godset var der stadig, mange tjente der, inden de fik deres eget. Og langt op i det 20'ende århundrede var det sådan. Endnu i 1944 kunne en præst ved Svindinge Kirke skrive "Sognet er herregaardenes land".

 

Det gamle posthus bliver tækket i 1960'erne  - Svendborgvej 77

Det gamle posthus bliver tækket i 1960'erne - Svendborgvej 77  

I Svindinge er der stadig spor af denne århundredelange tilknytning til Glorup . Kristoffer Valckendorfs renaissance kirke knejser over landskabet. Som H.C. Andersen siger " Svindinge Kirketaarn stikker op i luften som en Flaske" ( i 'De to Baronesser').

Gadekær og købmand - Svindinge i 60'erene
Gadekæret og købmand - Svindinge i 1960'erene

Gadekæret efter renovering i 1990'erne

Nedenfor kirken ligger gadekæret med springvand og åkander og på den anden side af gadekæret Stiftelsen, en smuk gul bygning fra 1800 tallet, bygget til pensionerede domestikker fra Glorup af greven. Langs hovedvejen er der stadig en del bindingsværkshuse med smukke haver, og huset hvor H. C. Andersen fik skåret bylder og diskuterede med godslægen står også i al sin pragt. Præstegården, hvor H.C. Andersen kom dagligt, når han var på ferie på Glorup er der, det var samme sted den unge Agnes mødte sin mand Mads Henningsen.

Stengærdene som Kristoffer Valckendorf praler af i sin tekst fra 1570'erne kan stadig ses og de lindealleer som Adam Gottlob Moltke plantede i Glorups park er der endnu.