Øksendrup kirke
Kirken er spændende på flere måder. Først og fremmest er det de kraftige spændbuer på tårnet, samt den smukke, sengotiske kirkegårdsportal, der falder i øjnene, men Øksendrup har flere karakteristika at byde på.
Blandt andet findes der i det murede alterbord en dobbeltkapsel af bly. Det er et relikviegemme fra kirkens katolske tid, og kapslen indeholder en fodrodsknogle af et menneske samt en mindre, ubestemmelig bensplint. Sådanne relikvier af længst henfarne mænd eller kvinder fandtes i mange at vore kirker før reformationen, men det er ikke så ofte, de har fået lov at blive liggende efter den udrensning, der fandt sted i 1536. I Øksen drup ligger den imidlertid stadig på sin plads.
Den meget omtalte "Træskomaler" har i tidernes morgen også været i Øksendrup. Bispestavslignende motiver op ad ribberne i et at hvælvene vidner om hans malemåde. Det gør de små rosetter: en halvmåne, en træsko, en fugl - vel nærmest en trane eller stork - også. Desuden har han aftegnet noget, der kunne ligne en plov. Der var intet sammenhængende ved billederne, så de er atter blevet kalket over. Træskomaleren skal have virket i de sidste 50 år før reformationen, men i øvrigt ved man ikke meget om ham, bortset fra at han har virket en del her på Østfyn.
Kirken er opført omkring år 1200 som en romansk bygning uden våbenhus og tårn, det kom først til ca. 1500. Prædikestolen er fra 1588 med ungerenæssanceornamentik, og altertavlen er fra 1613 med en kopi at Dorphs Kristus i Getsemane. Kopien er malet i 1937 af N. Lindberg. På skibets nordvæg hænger et sengotisk krucifiks fra omkring 1500, og under hvælvingerne hænger en model at Skoleskibet Danmark, skænket kirken i 1951.
Ved en restaurering i 1988-89 opdagede man et par små kalkmalerier, indvielseskors, hvoraf det ene sandsynligvis stammer fra kirkens første indvielse for ca. 800 år siden. Kirkens lille klokke er støbt i 1936 og den store i 1891. Det gik hårdt ud over Øksendrup Kirke under svenskekrigene i midten af 1600-tallet, og præsten klager sin nød over alle de mangler, hans kirke lider under. Bl.a. nævner han i et brev til bispen, at begge kirkeristene mangler, dvs. de rundstave, der lå over en grøft ved indgangen til kirkegården, således at løsgående kvæg ikke kunne komme ind og rode i jorden, det var de såkaldte færiste.
