Glorupfest_arkiv

Startside Op Indhold Links Søgeside

Startside Op Om Svindinge Nyheder Kulturliv Erhverv Turisme

GLORUPFEST 2003

Fra Fællesforeningen Svindinge skal lyde en stor TAK til alle sponsorer, til alle medhjælpere og til alle, der har underholdt på forskellig vis. Tak til publikum, der i år kunne nyde sommervejret i de smukke omgivelser. Og sidst men ikke  mindst en STOR TAK for lån af festplads foran Glorup Slot. Vi håber, at vi ses igen om 2 år.

Fællesforeningen Svindinge.

Glorupfest 2003 - gril

Se, det var en rigtig sommerfest !!

Glorupfesten 2003 er nu vel overstået.

Traditionen tro blev der arbejdet hårdt om lørdagen for at gøre festpladsen klar med boder, scenevogn, køkken- og øltelte og alt hvad der i øvrigt skal bruges til en rigtig god havefest.

Klokken 4,30 blev de 2 store grill staret op med 2 grise på spid, som de erfarne grillmestre havde klar til servering fra klokken 12.

Klokken 12 blev festen blæst i gang af jagthorn. Medens Hjemmeværnets folk styrede trafikken styrede konferencier Freddy Jensen programmet for eftermiddagens underholdning. Og under spisningen underholdt Svindinge Private Orkester, der i 2003 kan fejre 75-års jubilæum!

(Orkestret øver på Svindinge Friskole og optager gerne nye medlemmer)

Glorupfest 2003 - mavedans HerefTer var der skiftevis optræden på scenen og på plænen. Sang og musik fra scenen og dans og gymnastik på plænen samt lidt af østens mystik fra scenen, nemlig mavedans!

I år var der rigtig mange børneaktiviteter, så det blev en dejlig og aktiv eftermiddag på f.eks. air-track, på hesteryg, i fortællehulen eller i teltet med ansigtsmaling, hvor børnene kunne blive malet, lige som de ønskede.

Glorupfest 2003 - gymnastik De voksne kunne prøve lykken i den store sponsorerede tombola med mange dejlige gevinster. Pilekast og gættekonkurrence var også en succes og de 2 smukke hestekøretøjer kørte ture i parken hele eftermiddagen.

Lektor Helga Wilsons historiske parkvandring trak også mange deltagere. Og for de bilinteresserede var der mulighed for at kigge nærmere på 2 specialbiler (venligst udlånt af fa. P. Christensen) – en Chrysler Prowler og en Chrysler Viper. 

Glorupfest 2003 - hygge Der blev hygget på plænen – både i solen og i skyggen. Fællesforeningen håber, at vi ses igen om 2 år!

Fællesforeningen Svindinge

Top

Top

GLORUPFEST 2001

Fra Fællesforeningen Svindinge skal lyde en stor TAK til alle sponsorer, til alle medhjælpere og til dem der underholdt på forskellig vis. Tak til publikum, der ikke lod sig afskrække af lidt regn, og sidst men ikke mindst en stor tak for lån af den smukke festplads foran Glorup Slot. Vi ses igen om 2 år.

Fællesforeningen Svindinge.

Succes trods sorte skyer over Glorup Slot

Glorupfesten 2001 er nu vel overstået.

Om lørdagen blev festpladsen blev gjort klar med boder, scene, køkken- og øltelt og alt hvad der i øvrigt skal bruges til en rigtig god havefest. Alt sammen foregik det i dejligt solskin.

Stor var skuffelsen søndag morgen, da vejrguderne ikke lige var med arrangementet. Men "the show must go on" - så alt blev gjort klar til at modtage gæsterne klokken 12. 

Og da klokken var 12 begyndte publikum at strømme til - i regntøj og gummistøvler og med paraplyer. Borde blev tørret af og bænke foret med plastik - og så kom solen frem! Og det blev en dejlig solrig eftermiddag på plænen foran Glorup Slot.Den dejlige grillmad blev nydt til tonerne af Svindinge Private Orkester og herefter var der skiftevis optræden på scenen og på plænen. Alt sammen hjulpet godt på vej af konferencier Freddy Jensen. Børnene havde en dejlig og aktiv eftermiddag på en air-track medens forældrene kunne prøve lykken i den store tombola med mange dejlige gevinster.
 

Pilekast og gættekonkurrence var også en succes og de 3 smukke hestekøretøjer kørte ture i parken hele eftermiddagen . Lektor Helga Wilsons historiske parkvandring var også et stort tilløbsstykke. Så trods den våde optakt blev der rigtig hygget med familie og venner ved borde og bænke og på plænen.

Håber vi ses igen om 2 år!

 

Top

Snapshots fra Glorupfesten 1999

Svindinge jagthornsblæsere starter med at blæser festen ind kl. 12:00 Under spisning er der underholdning af Svindinges gamle orkester.
Desuden er der gymnastik opvisning af S.S.G.I.F De kan bare det der med gruppegymnastik i Svindinge
Der er swing i de rappe folkedansere. Man kan også prøve sine egne færdigheder - som foreksempel her, hvor der er mulighed for pilekast!
Der er ligeledes mulighed at få en guidet tur i selve parken, enten til fods eller i hestekøretøjer. Grevinden kommer hjem fra parkturen
 

Startside ] Op ]

Send e-mail til Web-master med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2000-2003 Svindinge Fællesforening. Alle rettigheder forbeholdes. Senest opdateret: 21-08-2006