Bibliotek

Lokale Biblioteker

Det lokale Bibliotek er nedlagt (1/3-2000) - desværre. Til gengæld tjener lokalerne nu til skoleklasse m.v. i vores Friskole!

Ørbæk Bibliotek

 Sentvedvej 6 A, Ørbæk, tlf. 6333 6886

Åbningstider

   Mandag, Torsdag: kl. 12-18.
   Tirsdag: kl. 10-17.
   Lørdag: Kl. 10-13.
   Onsdag, fredag og søndag lukket.

Man kan søge og bestille bøger direkte via www.bibliotek.dk og bibliotekssystemerne og få bøgerne udleveret på Ørbæk bibliotek.

Hovedbiblioteket i kommunen:

Nyborg Bibliotek, Torvet, 5800 Nyborg, Tlf.: 6333 7075

Åbningstider

Mandag til fredag: kl. 10-18.
Lørdag: Kl. 10-13.
Søndag lukket.

Christoffer Valckendorfs Glorup

Christoffer Valckendorf 1525 – 1601.

Han blev født på Glorup, som søn af Henning Valckendorf og Sidsel Friis. Slægten, der egt. kom fra Mecklenborg havde ejet Glorup siden 1481 og hele livet vedblev CV at skrive sig som CV af Glorup.

Vi ved ikke noget om hans uddannelse. Unge adelsmænd på den tid blev normalt sent på store udlandsrejser og på studieophold i udlandet, det blev han vist ikke, men hans viden og lærdom er der ingen tvivl om.

I 1551 blev han sekretær hos Christian III og fra da af var han i statens tjeneste til sin død. Han havde mange forskellige poster. I 1556 blev han lensmand i Bergen, hvor han med stor succes fik tæmmet hanseaterne. Hans bolig i Bergen eksisterer stadig som sæde for byens råd.

Ved tronskiftet i 1559 faldt han i unåde og flygtede til Sachsen, hvor han fik hjælp af kurfyrsten, der var i familie med det danske kongehus, så CV kunne vende hjem og forsætte sin gerning i kongens tjeneste.

I 1561 blev han sendt til Øsel, hvor kongens yngre bror, den noget uheldige Magnus var blevet biskop, i 1566 – 1567 var han dansk statholder i Livland, i 1569 – 71 var hans lensherre på Island, dernæst indtil 1573 på Gotland.

Af len i det egt. Danmark kan nævnes mange bl.a. Roskildegård, Skjoldnæsholm, Vor Frue Kloster i Roskilde, Jungshoved len, Odensegård og Sankt Knuds Kloster.

I 1574 blev han udnævnt til rentemester og 2 år senere blev han medlem af rigsrådet. Fra 1579 var han statholder i København, det indebar, at han var den civile chef for flåden. I 1588 var han et af medlemmerne af regeringsrådet, Christian IVs formynderregering. I 1596 blev CV rigshovmester ( landets fornemste embede) og derfor var det ham, der bar kronen til Christian IVs kroning.

Det var en fornem karriere, dog var der to begivenheder, der gav ham problemer. I 1589 skulle kongens søster Anna sejle til Skotland for at giftes med kong Jacob VI. Imidelrtid blev flåden udsat for storm og måtte søge ly under Norges kyst. CV blev anklaget for at ikke have sørget for ordentlig vedligeholdese af skibene. Han klarede dog frisag, nogle kvinder blev brændt som hekse, de havde ”tilstået ” at have forårsaget den uheldige sejlads.

Samme år havde CV en mere alvorlig sag. Sømanden Mogens Heinasson blev henrettet i januar 1589 efter en dom i København. CV sørgede straks for at dommen blev eksekveret, inden der kunne søges om appel. Heinesen havde været under Frederik IIs beskyttelse, men CV mente, at han var en forbryder, der røvede og plyndrede, hvad der rettelig tilhørte kongen. Og Frederik var død i 1588. Der var nu andre, der protesterede, så CV måtte indgå forlig med enken og kisten blev genbegravet under stor festivitas. Der kom til at stå på stenen ”Herunder hviler den ærlige Mogens Hejnesen”.

CV nedlagde derefter sine embeder, men kom tilbage. I 1588 oprettede CV et kollegium i København for at gavne videnskaben og dens dyrkere. CV døde i København i 1601 og han ligger begravet i Vor Frue Kirke.

Udsagn om CV:

Fra Danmarks Riges Historie:

Fremragende talent, ideer, virksomhedstrang. Havde som mål: at skabe et kraftigt kongedømme, en velordnet administration, en besindig finansstyrelse og en stærk borgerstand. Trods ordenssans, havde han en heftig og fremfusende natur. Derved skabte han sig let fjender og han havde vanskeligt ved at bevare venner.

Ifølge Dansk Biografisk Lexikon:

CV var en mand, der med myndighed gjorde sin mening gældende og kunne til tider være hårdhændet......men også en meget velvillig og godtgørende mand. Han havde været enkernes trøst, de forældreløses fader og han har stillet mangt et fattigt menneskes hunger og tørst.    

Friskole og Børnehave

 I 1992 lukkede Ørbæk kommune Svindinge skole. Beboerne oprettede i stedet en friskole, der har fungeret godt siden. Skolen blev hurtigt udvidet til og med 9. klasse med eksamen. Vi har p.t. (efterår 2011) 105 elever. 

Omkring 1998 oprettede en række forældre en puljebørnehave i det nys nedlagte bibliotek ved skolen. I 2008 blev det tilladt for friskoler at eje 'fri-børnehaver', så Svindinge Friskole overtog puljebørnehaven, der blev til en fri børnehave.

I 2009 byggede skolen en helt ny børnehave på 200 m^2. Den er godkent til 45 børn, det er man dog ikke intereserede i. Vi stiler mod 25-35 børn afhængigt af årstiden. (Normalt færrest efter sommerferien, så fyldes langsomt op indtil næste sommerferie etc.)

Se nærmere om Svindinge Friskolekolen og Børnehaven.

Kirken

Kirkens historie

Landsbyen Svindinge stammer fra Middelalderen og der må have været en kirkebygning fra den tid, men den første bygning ved vi ikke noget om.

Den kirke vi har i dag er fra slutningen af 1500 tallet og er én af 2 danske landsbykirker fra renaissancen. Bygherren var Christoffer Valckendorf, en af rigets mægtigste mænd. Lensmand i Bergen, kgl. statholder i Livland og på Gotland, rentemester og medlem af Rigsrådet, formynder for Christian IV og fra 1596 rigshofmester. Inde i kirken har han på en alabasttavle skrevet en meget citeret tekst, "Jeg haver opbygit Glorup og Kircken af nye..." Valckendorf var ejer af hovedgården Glorup og hele Svindinge sogn og dette ejerskab markerede han med en prægtig renaissancekirke.

Der blev bygget et stort udelt langhus af munkesten på en kvaderstenssokkel. Mod syd er der et våbenhus og et højt tårn med blytækt spir mod vest. H.C. Andersen har ladet tårnet optræde i en af sine romaner "Det stikker op i luften som en flaske". Det kan ses langt væk og er blevet brugt som søkendingsmærke.

Størrelsen er helt usædvanlig for en landsbykirke, men den var heller ikke landsbyens, den var Valckendorfs. Inde i kirken har Valckendorf anbragt en ligsten over sine forældre, selv om de begge var døde inden kirken blev bygget og en mindesten med sig selv og to afdøde brødre. Familiens tilknytning til den nye besiddelse skulle slås fast. Endvidere den førnævnte alabasttavle med de stolte ord, et maleri af Valckendorf som rigshofmester med elefantordenen og på alterbordet familiens våben. Henning Valckendorf fortsatte den stolte familietradition med en pragtfuld altertavle i 1620.

Valckendorf familiens ejerskab ophørte 1661 og kirken fik forskellige ejere, men i 1762 købte grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved Glorup og kirken. Også familien Moltke har sat deres præg på kirken. I 1853 restaureredes den i anledning af Adam Gottlob Moltke-Huitfeldts sølvbryllup, hvad en mindeplade i koret vidner om. Krypten blev tilmuret og en ny altertavle blev opsat. Kirken fik et orgel prydet med et stort våbenskjold med Moltkernes våben . På kirkegården kan ses Moltkernes familiegravsted. Familien gjorde ofte tjeneste i diplomatiet og var gift ind i mange europæiske adelsslægter, så det er kun nogle af Moltkerne, der er begravede her.

I 1929 blev kirken overdraget til menigheden.

Svindinges historie

Svindinge - en landsby på Østfyn, i Ørbæk kommune. Liggende højt (92 m), omgivet af skove og bakker. Svindinge sogn afgrænses mod nord af Kongshøj å's tunneldal, mod øst af en tværgående dal, hvor Fiskebækken strømmer til Kongshøj å og i vest af Sorteåen. Sandede og stenede jorde findes nordøst for byen og mod syd, men ellers er jordene de fleste steder gode, lermuldede. Landsbyen er første gang nævnt i skriftlige kilder i 1376, men der  har boet mennesker i tusind år på stedet, hvad arkæologiske fund vidner om.

Svindinges historie er uløseligt knyttet til godset Glorups historie. Slægten Valckendorf sad på Glorup fra 1400 tallet til slutningen af 1600 tallet. Fra 1441 og fremefter udvidede Glorup sine besiddelser i området og 140 år efter havde Valckendorferne hele landsbyen under sig. I 1555 gav Christian III ved Kgl. Brev Svindinge retten til at være selvstændigt pastorat til evig tid. Det var Valckendorferne der derved fik ret til at udnævne præsten i Svindinge. Den kendste Valckendorfer - Kristoffer, der var Christian den IV's formynder og Danmarks Riges Hofmester siger på en tavle i Svindinge Kirke:

"Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye. Jeg hafver bekommit aldt Svinning Sogen under Glorup Herskaf. Jeg hafver ladet opsette alle Steengierder om Glorup Fang....."

Glorup var med sine 135 tdr. hartkorn en af Fyens største hovedgårde.

Men tiderne skiftede, Svenskekrigene betød et forarmet Østfyn og Valckendorferne måtte sælge. I de næste hundrede år var der flere forskellige ejere af gods og landsby. I de næste hundrede år var der forskellige ejere af gods og landsby, indtil familien Moltke købte det hele i 1762. Moltke var en dygtig landmand og ønskede at effektivisere, så han gik hurtigt i gang med udskiftning af jordene.

Kresten Hansen, vejmand - Svindinge i 1960'erne

Bønderne var ikke særligt begejstrede, men måtte acceptere det. Så ud kom de, de fleste af dem, i dag er kun en fjerdel af gårdene tilbage i landsbyen. Fæstegårdene blev udskiftet tidligt i 1770 og i 1805, men overgangen til selveje gik langsomt. Helt op i det 20'ende århundrede skal vi, før alle gårdene er selvejergårde.

Svendborgvej 86 - Svindinge i 1960'erene

Christians Hansen's brændestakke - Strædet 6 i 1960'erne

Godset og landsbyen var et, men i forrige århundrede begyndte landsbyen et mere selvstændigt liv. Den omlægning som skete i landbruget, gav bønderne en økonomisk fremgang og den politiske indflydelse som bondestanden fik efter demokratiets indførelse betød større selvbevidsthed.

Landsbyen fik et mejeri, der blev bygget et forsamlingshus og oprettet en Skytte- Idræts- og Gymnastikforening. Men godset var der stadig, mange tjente der, inden de fik deres eget. Og langt op i det 20'ende århundrede var det sådan. Endnu i 1944 kunne en præst ved Svindinge Kirke skrive "Sognet er herregaardenes land".

 

Det gamle posthus bliver tækket i 1960'erne - Svendborgvej 77  

I Svindinge er der stadig spor af denne århundredelange tilknytning til Glorup . Kristoffer Valckendorfs renaissance kirke knejser over landskabet. Som H.C. Andersen siger " Svindinge Kirketaarn stikker op i luften som en Flaske" ( i 'De to Baronesser').

Gadekæret og købmand - Svindinge i 1960'erene

Gadekæret efter renovering i 1990'erne

Nedenfor kirken ligger gadekæret med springvand og åkander og på den anden side af gadekæret Stiftelsen, en smuk gul bygning fra 1800 tallet, bygget til pensionerede domestikker fra Glorup af greven. Langs hovedvejen er der stadig en del bindingsværkshuse med smukke haver, og huset hvor H. C. Andersen fik skåret bylder og diskuterede med godslægen står også i al sin pragt. Præstegården, hvor H.C. Andersen kom dagligt, når han var på ferie på Glorup er der, det var samme sted den unge Agnes mødte sin mand Mads Henningsen.

Stengærdene som Kristoffer Valckendorf praler af i sin tekst fra 1570'erne kan stadig ses og de lindealleer som Adam Gottlob Moltke plantede i Glorups park er der endnu.

 

 

Glorup gods

 

Slottet og dets ejere

Glorup er nævnt første gang i 1390, men vi ved ikke hvordan gården så ud eller om der overhovedet var en gård. Nogle mener, at navnet hentyder til en landsby. Vi ved kun at der var en Povl Nielsen til Glothorp.

Den første beskrivelse, vi har af Glorup, stammer fra renaissancen, da der blev bygget et firefløjet anlæg i 2 stokværk med fire tårne og omgivet af voldgrav. Et ganske imponerende anlæg som bygherren Kristoffer Valckendorf, Danmarks Riges Hofmester, også praler af i en inskription i Svindinge kirke fra 1599. Af dette anlæg er der kun bevaret sokkelpartiet og kælderetagen og en morsom sandstenstavle med en hest og Valckendorfernes våben. Den sidder i dag over døren til det gamle ridehus.

Valckendorferne havde Glorup fra 1400-tallet til 1661, da de blev tvunget til at sælge besiddelsen efter Svenskekrigenes ødelæggelser. I de næste hundrede år havde Glorup en noget omtumlet skæbne, en række slægter ejede gården, men boede der sjældent. I 1723 arvede geheimeråd Chr. Ludvig Scheel v. Plessen Glorup og i årene 1743 -1744 lod han anlægget ombygge af den franskfødte arkitekt Philip de Lange (1700 -1766). Der blev revet tårne ned, et stokværk forsvandt og et prægtigt mansardtag blev lagt over alle fire fløje. Huset blev pudset og kalket. Barokken var nu tidens formsprog.

Efter v. Plessens død blev Glorup i 1762 købt af grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved og samtidig købte han nabogården Rygård, pris 120.000 rigsdaler. Han havde vundet 60.000 i lotteriet og hans anden kone havde medbragt en anseelig medgift, så det hjalp. Moltke var en interesseret og dygtig landmand og han fik bragt godset på fode igen, stærkt hjulpet af den prisstigning på landbrugsvarer i Europa, der var begyndt i 1750erne.

Moltke var stolt af sin nye ejendom, men huset var allerede gammeldags, så han lod N.H. Jardin, tidens førende arkitekt, og dennes bygningstegner Christian Josef Zuber se på Glorup med henblik på en modernisering. De fire lave fløje dækket af det vældige mansardtag med kviste bevaredes stort set uændret. Vestfacaden i den indre gård fik de tre miderste fag forhøjet med en etage og hovedporten fik en ny overbygning, der krones af en lanterne. På attikaen er der en indskrift, der siger, at A.G. Moltke i 1765 lod bygningen forny. Murene var stadig holdt i hvidt, mens vinduesindramninger, gesimser og reliefsøjler delvis blev holdt i gult. Der kom en stor fritrappe op til hovedindgangen og i nord - og sydaksen i anlægget blev der anbragt trapper. Indvendig blev der skabt en række smukke interiører, især spisestuen i guld og hvidt og vestibulen med dobbelttrappen.

I 1793 bl.ev Glorup, Rygård og Anhof omdannet til stamhuset Moltkenborg. Ordningen betød, at Moltkenborg skulle gå udelt i arv til den ældste søn. Den ordning med len og stamhuse var med til at holde de store godsers jord sammen, men i slutningen af 1900 tallet blev utilfredsheden med denne ordning mere og mere udtalt, og omkring Første Verdenskrig blev ordningen ophævet.

Slægten Moltke er stadig ejere af Glorup og Rygård. Slægtsnavnet blev i 1843 ændret til Moltke-Huitfeldt, da Huitfeldtslægten uddøde på mandssiden, mens en kvindelig Huitfeldt var gift ind i Moltkeslægten. Det Glorup vi ser i dag, er stort set som da det blev udformet i 1765.

I 1860erne blev avlsgården flyttet væk fra hovedbygningen, så denne kom til at ligge frit. Et nygotisk kapel blev bygget nordøst for hovedbygningen i 1898, det rummer et gravkapel og et katolsk kirkerum.

Glimt af livet på Glorup

"Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?
Hvor staar fuldmaanen over
Kløver-Engen
Saa dejlig, som i Bøgens Fædreland."
 H. C. Andersen 

I 1845 fortæller H.C.Andersen, der gennem mange år var gæst på Glorup, om dagligdagen "Op Klokken 8 og drikker Kaffe, pudsler og skriver til Klokken 10, gaaer saa op gjennem den lange Alee, ud af Laagen paa Markveien til Holuf Gaard, seer paa Beltet og vandrer tilbage, læser, ordner, syer, og Klokken 12 Frokost med et Glas portvin, hviler saa lidt, gaaer derpaa som før en Time, det er samme Vei og den forlænges ud til den anden Side; skriver og læser til henimod fire, klæder sig paa og der er Middag fra fire til 5, nu kommer den kjedeligste Tid til Klokken 8 ; ....Nede fører jeg hele Conversationen fra 8 til 10." Han var nok lidt nedtrykt den dag, der var mange gæster på Glorup og ofte kørte man på visit, så der skete noget mere end han her giver udtryk for.

I 1848 var der i hver fald liv. 3. linie-bataillon lå i kantonnement på og omkring Glorup, i hovedbygningen var 8 officerer, 2 læger og 2 frivillige indkvarterede. Husjomfruen frk.Ibsen var stærkt optaget af at sørge godt for de danske soldater.

Senere på året blev der indkvartering af svenske officerer og menige, så hver aften spillede regimentsmusikken på øen. Krigen vakte stor ængstelse hos H. C. Andersen, så meget større var glæden over sejren i 1850. Soldaterne fra Glorup skulle fejres, da de vendte hjem fra krigen, 200 mand. H.C. Andersen var festarrangør. Der blev rejst en æresport ved landevejen og en udenfor gården. Der blev opsat grønt og flag på trappen og telt i haven. I teltet var der malede skjolde med navne på slagene, Fredericia, Isted, Mysunde, Frederiksstad, og på de søjler, der bar taget, skjolde med generalernes navne. På øen var der guirlander af brogede lamper og et lille tomastet skib sejlede rundt på søen. Der blev skudt med kanoner. Hver karl fik en flaske vin, suppe, peberrodskød, dyresteg og 2 slags kage. Regiments-musikken fra Nyborg spillede og der var 4 sange, en af H.C. Andersen selv. Festen var meget vellykket, den varede fra kl.13 til kl. 3 om natten. Men næste dag fik Andersen et søm i foden og troede han skulle dø af blodforgiftning.

Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt havde sølvbryllup den 20. juni 1853 og det blev sandelig også fejret. Svindinge kirke, som godset ejede, blev restaureret og sølvbrylluppet startede med en festgudtjeneste, hvorunder greveparrets yngste søn blev konfirmeret. Der blev holdt en fest for alle under stamhuset, der var 1000-1500 mennesker. Igen var der telt i haven, på øen var der lavet en dekoration med greveparrets navnetræk og igen var der kanonsalut. Denne gang var det Jægerkorpset der spillede til festen. Ballet blev åbnet af greven, der dansede ud med en gårdmandskone og grevinden med en gårdmand.

En meget mindre fest blev holdt den 6. august 1867, da hængebroen blev indviet. Tårnene, der var prydet med greveparrets våbenskjolde, var pyntede med Dannebrog og Grevindens flag og guirlander. Et sangkor sang " Vift stolt på Codans bølge" og greveparret skred over broen.

Glorup slots-park er åben for besøgende i dagtiden. Adressen er Glorupvej 34, Glorup, 5853 Ørbæk.

Svindinge smedie

 Danmarks Ældste Smedie 

Et 100 års jubilæum? Jamen Herregud da, er det noget at tale om? Omtrent sådan kan de godt reagere i en smedeforretning lige op og ned ad gadekæret og kirken i landsbyen Svindinge, og ingen vil kunne fortænke dem i at betragte 100 år som ét relativt kort forløb. Smedjen må være Danmarks ældste.

Ludvig den 14., Solkongen i Frankrig, var lige død. Napoleon var overhovedet ikke kommet til verden. I Danmark var Frederik den 4. travlt optaget af Store nordiske Krig, og hans kollega sydpå, Frederik Den Store, af at gøre Preussen til en europæisk stormagt. Franskmænd og englændere kæmpede om herredømmet i Nordamerika, der først 60 år senere blev til USA, og i Danmark var Stavnsbåndet endnu ikke indført. Det lå 17 år ude i fremtiden.

Sådan var det historiske landskab, da en ung mand byggede en smedje ved gadekæret i Svindinge. Det var i 1716. Smedeforretningen eksisterer stadigvæk. Den ligger på samme sted. Og det er samme familie, der ejer den. Smeden i dag hedder Kai Jørgensen. Det var hans tip-tip-tip-tip-tip-oldefar, der startede smedjen. Næste generation er ved at være klar - Kais søn Jakob er netop uddannet som rustfast klejnsmed. Han bliver hende generation. Så 100 år er som sagt ikke særlig lang tid. Ikke lige på det sted.

Den 282 år gamle forretning hedder i dag Svindinge Smede- og Maskinværksted og beskæftiger 8 smede. Kai selv arbejder med i det daglige. Hans kone Bodil passer regnskaberne. Virksomheden er specialiseret i at arbejde med aluminium og rustfrit stål, og en stor del af kundekredsen er virksomheder fra levnedsmiddelindustrien. Maskinværkstedet opbygger og vedligeholder produktionsanlæg og har ikke kun haft arbejder på Østfyn. Kai Jørgensen og hans svende har arbejdet med fabriksanlæg i Tyskland, Frankrig, Canada, Spanien og Norge. Som Kai siger det:

- Jeg har været fandens heldig. Der har altid været arbejde. Mange af de virksomheder, jeg arbejder for, er virksomheder i fremgang, og når det er tilfældet, er der jo hele tiden noget at se til.

Andre siger, at Kai Jørgensen er meget beskeden, når han taler om held. Det hedder sig, at Svindinge Smede- og Maskin­værksted leverer godt arbejde. Men det vil Kai heller ikke tage æren for.

Mine folk er meget dygtige, og de bliver længe hos mig. Værkføreren har 25 års jubilæum i år, og en af svendene har været her i 20 år, så det er folk, der kan deres kram, lyder hans forklaring.

Kai Jørgensen er 55 år, og egentlig var det ikke hans mening at blive smed.

- Jeg ville være fisker, da jeg var dreng, fortæller han. Det brød mine forældre sig ikke om. Det var ikke, fordi de ville tvinge mig til at være smed, men hver jul hørte de en mindegudstjeneste for de druknede fiskere, og det satte en skræk i dem. Det var alt for farligt, mente de.

Så Kai blev på land, og da hans skoletids bedste legekammerat, malerens søn Poul blev lærling hos Kais far, besluttede Kai sig for at følge familietraditionen og gå samme vej.

- Når Poul ville være smed, sku' jeg ikke være noget ringere, forklarer han.

Så Kai kom i lære hos faderen som 13-årig. En lille 13-årig - kun 153 cm høj. Det gav et problem med arbejdstøjet. Det var simpelthen ikke muligt at finde et par overalls, der var små nok. Og i al sin hjælpsomhed gjorde Kajs mor så noget, der krænkede hans drengestolthed

Hun gik ind en forretning for børnetøj og fandt et par overalls, hvor der på smækken var en tegning af en cowboy på en stejlende hest, fortæller Kai Jørgensen. Dem nægtede jeg at tage på. Komme over til svendene på smedeværkstedet i den slags? Nej, fanme-nej, griner han.

Dengang, midt i halvtredserne, var der stadig et umiskendeligt præg af landsbysmedje over virksomheden i Svindinge. Reparation af landbrugsmaskiner, skoning af heste, vognhjul, der skulle have nye ringe, installation af centralvarme. Sådan var størstedelen af opgaverne, og mobiliteten var beskeden.

Når far skulle ud på gårdene, kørte han på motorcykel, mindes Kai. Vi havde ingen varevogn, så hvis vi skulle bruge noget større værktøj på en gård, fik vi fat i mælkemanden og bad ham om at tage det med. Han fungerede som vognmand for os.

 

Der blev skoet heste næsten hver formiddag. Atmosfæren omkring smedjen ved gadekæret med hestene og den lune esse tiltrak vagabonderne. De holdt til omkring stedet, og når dagens arbejde på værkstedet var overstået, brugte de essen til at lave et måltid varm mad. Evnen til improvisationer var stor.

- Engang havde de fået et fat i sådan en 10 liters metaldunk, husker Kai, og ved slagteren havde de fået en stort kødben foræret. Det var for stort til at komme ned i dunken, men så savede de benet i mindre stykker med en nedstryger på ambolten, og så kunne de koge suppe på essen. De kom oven i købet en suppeterning i. Gad vide, hvor de havde den fra?

Kai morer sig stadigvæk over mange ting fra sin læretid sammen med malerens Poul. Poul var ikke så kraftig, og det var et problem, når han skulle sko heste. Der skal gode kræfter til at holde bagbenet på en hest, og de slap op for Poul en dag, da en hest gav et spjæt og verfede Poul tværs gennem smedjen. Heldigvis ramte han portoåbningen inden han landede ude på gårdspladsen.

- Sådan som jeg husker det, ødelagde vi to lærlinge egentlig' meget. Vi lavede fanme mange fejl, siger Kai Jørgensen der er formand for Uddannelsesudvalget ved Svendborg Tekniske Skole. Lærlingene i dag kan meget mere, men jeg synes, det bliver sværere og sværere at få de dygtige unge ind til faget.

De vil ikke arbejde tide i al slags vejr. De vil ikke være snavsede. Og det er mere og mere vigtigt, at vi får en tilgang af lærlinge, der kan. andet did at bruge hænderne. De skal kunne sprog. De skal kunne arbejde sammen med tyske og engelske kolleger, når de er i gang med montagearbejde rundt omkring i Europa. De skal også kunne EDB, fordi stadig flere maskiner computer-styres. At hænderne sidder rigtigt, er selvfølgelig stadig vigtigt, men ikke nok i dag.

Kai Jørgensen synes, det er et hårdt liv at være selvstændig. Arbejdet på smedjen om dagen afløses af papirarbejde om aftenen, og han siger, at han sjældent har en dag på under 12 timer og sjældent en weekend med mere end én fridag. Den sparsomme fritid bruges først og fremmest på to brændende interesser: Lystfiskeri og speedway. De præger også kælderrummet i hans hjem. På væggene hænger vimpler fra et utal af danske og udenlandske speedwayklubber og fotografier fra de hurtige baner. Men trofæet over dem alle er en konserveret fisken kæmpegedde på ca. 12 kilo, som Kai Jørgensen fik på stangen en mindeværdig dag. Smeden fører omhyggeligt fangstjournal over samtlige sine fisketure med oplysninger om vejr, vind, strøm - og fangst, naturligvis, og han ved præcist, at gedden er den syvendestørste, der nogensinde er fanget i Danmark.

- Og prøv og se her, siger han og peger på et fotografi af ham selv og kæmpefisken. Prøv og se, hvor mager den er. Kan du tænke dig vægten, hvis den havde været godt i stand, da jeg fangede den ?

Men med to store fritidsinteresser og alt for mange arbejdstimer var det så ikke en idé at holde op? Det overvejer Kai Jørgensen af og til, men foreløbig er det blevet ved tankerne. Det er der to grunde til:

- Jeg skal jo først finde ud af, hvad min knægt vil. Og så ved jeg ikke, men hvis man nu har tid til at gøre alt det, man gerne vil, er der måske slet ikke så meget ved det. Og jeg har det da heldigvis stadig sådan, at jeg kan ligge i sengen om morgenen og glæde mig til det, jeg skal lave i løbet af dagen.

Og sådan har de formentlig haft det i et par hundrede år på den smedevirksomhed.

                   

Svindinge Smede- og Maskinfabrik i dag. Der bruges moderne metoder i nuværende smedje.

 

Tilføjelse: Ovenstående er skrevet i 1998. I 2007 overtog Jakob smedien som 10. generation. Og han har allerede lagt sig 2 sønner til, så det bliver spændende at se om en af dem så vil overtage til sin tid.